Velkommen til EnergiparkTjele.dk

Nysgerrig på mere information? Følgende sider er relevante Facebook-grupper, hvor du kan finde mere information om Energipark Tjele og energiparker i Viborg Kommune:

Lokalplan for vind- og solcelleprojekt ved Sjørring ophævet

2025-12-17: Planklagenævnet har 17. december 2025 ophævet Viborg Kommunes lokalplan for energiparken i Tjele. Afgørelsen betyder, at lokalplanen ikke længere gælder, og at projektet derfor står uden et gyldigt plangrundlag.

Ophævelsen skyldes inhabilitet i kommunens behandling af lokalplanen. Planklagenævnet vurderer, at en person med særlig tilknytning til sagen har deltaget i beslutningsprocessen, hvilket er i strid med forvaltningsloven og skaber tvivl om afgørelsens saglighed.

Samtidig har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet kommunens §25-tilladelse. Her er årsagen, at kommunens vurdering og begrundelse ikke er tilstrækkelig, og sagen derfor skal behandles igen. Der findes derfor i øjeblikket ingen gyldige tilladelser for projektet.

Lokalplan for solcelleprojekt ved Kvorning ophævet

2025-12-12: Planklagenævnet har den 12. december 2025 ophævet Viborg Kommunes lokalplan nr. 611 for solcelleanlæg ved Kvorning. Afgørelsen skyldes, at planlægningen ikke i tilstrækkelig grad har vurderet konsekvenserne for Natura 2000-området, herunder påvirkningen af damflagermus.

Samtidig har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet kommunens §25-tilladelse til projektet og sendt sagen tilbage til kommunen.

Det betyder, at der lige nu ikke findes et gyldigt plangrundlag eller en tilladelse, som gør det muligt at etablere solcelleanlægget.

Planklagenævnet peger desuden på, at rammerne for projektet er videreført i den nye kommuneplan 2025–2036. Hvis denne plan lider af samme retlige mangler, kan den påklages særskilt.

Ny støjanalyse for Energipark Tjele

Ny støjanalyse viser både den hørbare støjpåvirkning samt infralydsstøjpåvirkningen fra de planlagte vindmøller for Enerigpark Tjele. Læs mere her

Nærbillede af Viborg by viser 95 dB infralyd i store dele af Viborg (resten af Viborg er 90-95 dB)

Valgbarometer til lokalvalget 2025

Hvis du ser problemer ved etableringen den planlagte Energipark ved Tjele, så har vi forsøgt at skabe et overblik over de partier og kandidater, der er kritiske over for Energipark Tjele: Læs mere her

Demonstration foran Viborg Rådhus

Onsdag d. 12. november var der demonstration for Viborg Rådhus.

Se mere om begivenheden på Facebook

Screenshot

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret og tilmeld Borgergruppens nyhedsbrev. Du kan til enhver tid let afmelde dig igen.
Vi skriver f.eks. ud hvis der er væsentligt nyt, hvis vi afholder infomøder og lign.
OBS: Tjek gerne din SPAM-mappe, hvis du ikke modtager emailen hvor du skal bekræfte din tilmelding.
 
* indicates required

Intuit Mailchimp

EnergiparkTjele.dk er et borgerinitiativ med oplysning omkring problemstillinger ved et kommende industrikompleks ved Tjele kaldet “Energipark Tjele”.

Offentlig høring om Energipark Tjele

Senest mandag d. 18. august 2025 kan der afgives høringssvar på Viborg Kommunes hjemmeside.

Hvis du gerne vil støtte op om lokale høringssvar udarbejdet af Borgergruppen og Dialoggruppen, så kan du læse mere om materialet nedenfor og let tilslutte dig høringssvaret ved at sende en email. Læs mere nedenfor

Høringssvar fra Borgergruppen

Nedenfor kan du læse høringssvaret fra Borgergruppen (en sammenslutning af borgere i lokalområdet). Hvis du gerne vil støtte op omkring høringssvaret, så send en email med dit navn og adresse til: Nancy Knudsen bakkebo@privat.dk senest mandag d. 18. august kl. 18.

Du kan læse de enkelte dele af høringssvaret ved at klikke på nedenstående:

1. Indledning og samlet anbefaling
2. Landskab og værdifulde kulturmiljøer samt bevaringsværdige bygninger
3. Vandmiljø
4. Natura 2000-områder – Taigasædgæs
5. Natura 2000 – Flagermus
6. Biodiversitet
7. Fredskov
8. Vindmøller: Støj – Hindringslys – Iskast/Isnedfald
9. Ulovlige særaftaler i forbindelse med Lokalplanlægning for energiparker
10. Socioøkonomiske konsekvenser, værditab og turisme
11. Biogasanlæg – veje og trafik
12. Kommunens egne tal viser høj CO₂-udledning fra solcelleanlæg
13. BioCirc og virksomhedsledelse

Høringssvar fra Dialoggruppen

Nedenfor kan du læse høringssvaret fra Dialoggruppen (en sammenslutning af borgere i lokalområdet). Hvis du gerne vil støtte op omkring høringssvaret, så send en email med dit navn og adresse til: Morten Otte mortenotte@hotmail.com senest fredag d. 15. august kl. 12.

Høringssvaret berører bl.a. følgende emner:

  • Trafik (trafiksikkerhed, tung trafik m.m.)
  • Støj og vibrationer fra trafikken

Hvis du gerne vil læse høringssvaret, så klik på nedenstående:

Dialoggruppens høringssvar

Støj og industrialisering

Området vil få 14 meget store vindmøller, solceller og et stort industriområde. Det medfører både støj og tung trafik – op mod 800 lastbiler om dagen – tæt på boliger og rekreativ natur

Beskyttede arter

Flagermus og den sårbare taigasædgås lever i området omkring Tjele. Energianlæggene skaber støj og forstyrrelser og kan øge risikoen for, at dyrene mister levesteder eller dør som følge af kollisioner

Ingen samlet vurdering

Projektet er opdelt i tre delområder med hver sin miljørapport. Det skjuler den samlede miljøpåvirkning og forhindrer gennemsigtighed i beslutningsprocessen at der ikke er en samlet konsekvensvurdering.

Naturbeskyttelse tilsidesættes

Energiparket ligger tæt på Natura 2000-områder, som er underlagt streng EU-beskyttelse. Alligevel mangler der fyldestgørende konsekvensvurderinger for de beskyttede områder og arter

Energipark Tjele: En god ide?

Planerne om Energipark Tjele dækker et kæmpe areal (7 km2) med vindmøller (14 stk. á 185 m), solceller (>400 ha) og tung industri (>50 ha) midt i et unikt natur- og kulturlandskab. Projektet er opdelt i tre delplaner, selvom det er ét samlet projekt, hvilket gør det næsten umuligt for borgere og myndigheder at vurdere de samlede konsekvenser. Området er bevaringsværdigt og ligger i nærheden af flere Natura 2000-områder. Her lever bl.a. den sårbare taigasædgås og flagermus, som vil blive negativt påvirket af energiparken. Der mangler konsekvensvurderinger, og flere naturbeskyttelsesregler og EU-direktiver risikerer at blive overtrådt. Støj, lys, landskabspåvirkning og tung trafik vil ændre området markant – både for naturen og lokalbefolkningen. Projektet bygger desuden på tvivlsomme faglige vurderinger og mangler uafhængig dokumentation. Lokale borgere og naturorganisationer har derfor indsendt klager til relevante myndigheder og nævn, ligesom der også har været flere demonstrationer foran rådhuset i Viborg hvor der protesteres over det enorme anlæg der ønskes etableret.