Refarat fra borgermøde i Ørum 4. februar

Referat fra borgermøde i Ørum 4. feb. 2026

Foreningen mod Energipark Tjele blev stiftet 16. januar 2026. Vi afholdt vores første borgermøde i Sundgårds Hus i Ørum onsdag 4. februar 2026, hvor der deltog 60Tjele borgere.

Vier meget taknemmelige for den store opbakning. Tak for et vellykket møde.

Vi håber, at folk i Tjele igen får lidt at tro på, at det kan lykkes at stoppe Energipark Tjele.

Foreningen er stiftet, fordi sagsbehandlingen som er gået fra en kommunalplanlægning til en statslig udpegning og planlægning af Energipark Tjele. Vi vil ikke længere kunne klage som borger, men kun gennem enforening.

Når der er oprettet en forening, kan vi få juridiske hjælp, økonomien kan blive struktureret og vi kan få en tydeligere kommunikation. 

Vi har allerede sat samarbejdet i gang med Louise Faber, miljøadvokat fra Aalborg. Der er allerede sager, som hun skal hjælpe os med fra Sjørring og Kvorning.

David Munk-Bogballe gennemgik klagerne over planerne for Sjørring med solog vind samt Kvorning med sol. Begge lokalplaner er erklæret ugyldige af Klagenævnet.

For Sjørring gælder det, at Stine Damborg (C) er erklæret inhabil. Viborg Kommune er ikke enige i afgørelsen og har anmodet Klagenævnet om at genoptage sagen.

For Kvorning var der en manglende miljøkonsekvensvurdering af Damflagermusene i området. Den går Viborg Kommune nu i gang med.

Begge sager er sendt tilbage til kommunen for at gennemgå en nysagsbehandling.

Hovedprojektet ved Tjele/Vinge fik et veto af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Det er pga herregårdslandskabet. SGAV udtog 98 ha med solceller og herunder 3 vindmøller. Ændringen var så stor, at sagen igen skal til behandling i kommunen.

For alle 3 områder gælder, at 31.12. 2025 var der ABSOLUT INGEN gyldige lokalplaner.

Der blev gennemgået

  • lydundersøgelsen, som viser infralyd og lavfrekvent lyds udbredelse helt ind i Viborg by, og de helbredsskader der er ved vindmøllestøj, 
  • 800 lastbiler pr. dag til biogasanlægget
  • Viborg Byråds urealistisk energipolitik, som er i høring. De ”fysiske” love for strøm skal overholdes – også for politikerne.
  • Konstitueringsaftalen, som udtager alle solcel
  • Mandatfordeling, og ikke et flertal for at nedstemme VE-anlægsplaner
  • Borgerforslaget til Folketinget (50.000 underskrifter inden for 6 mdr.), som siger NEJ til VE anlæg i Danmark
  • 200 foreninger i landet, som er samlet i en forening – Den Nationale Alliance: Beskyt naturen. Bevar Lokalsamfund. Nej til VE-anlæg (er på Facebook) 
  • Kort over det store grundvandsområde fra Velds til Hammershøj
  • Kort over Natura 2000-områderne, Tjele, Vinge Mølledam og Vinge Å som går ned i et andet Natura 2000 område (Skals Ådalen og Nørre Ådalen)
  • 2046 ejendomme i en afstand på 3 km fra energiparken vil blive berørt af enten solceller, vindmøller, industri, støj og lastbiler. Hver borger vil få en eller flere påvirkninger
  • Foreningen har snart en bankkonto.

Hidtil har vores modstand været imod Viborg Kommune og BioCirc. 

Men hvad med lodsejerne? Der er privileger bundet op på arv og forvaltningen af dette med et ansvar over for lokalsamfundet. Storelandområder bliver inddraget til industri, der er prestige, og der argumenteres for arbejdspladser. Man vil have en grøn profil,signalere klimabevidsthed, og have de rigtige holdninger. Der er ikke noget i vejen med at tjene penge, men det står i kontrast til, hvad borgerne får med destruktive indgreb i deres lokalsamfund, i naturen og med et stort ejendomsværditab.

Herefter blev der dannet grupper, som gav rigtig mange ideer til aktiviteter. Supergodt og tak for det.


Når Morten Lund har ryddet op i listen, tager vi næste runde.

Indmeldelse i foreningen kan gives videre til familie, naboer og venner.

Du kan besøge hjemmesiden og her kan indmeldelsen foretages. Her kan du også læse om alle nyheder: https://energiparktjele.dk

NB.

Klima-og Miljøudvalget valgte 5. februar 2026 besluttet følgende: 

  • at planlægningen for solceller ved Kvorning skal fortsætte, og at der udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering.
  • at planlægningen for solcelleanlæg og vindmøller ved Sjørring skal fortsætte med henblik på vedtagelse af justeret plangrundlag.
  • at tage solcellerne ud af Hovedområdet ved Tjele, men fortsætte med vindmøller og energiklynge

Konstitueringsaftalensordlyd:

Byrådetvil for nuværende stoppe planlægningen af yderligere VE-anlæg udover det, byrådet allerede har vedtaget lokalplaner for. Denpåbegyndte planlægning af Energipark Tjele fastholdes dog medudtagelse af solcelleanlæg. Hvad angår Energipark Tjele, fastholdesdette under forudsætning af, at infrastrukturen i området løses påen tilfredsstillende vis herunder ved ny vejføring.

Devirksomheder, der ønsker at placere sig i den nationale industriparkeller i et andet erhvervsområde i Viborg Kommune, skal have mulighedfor at sikre sig den nødvendige lokale, grønne energiforsyning, somfx er en forudsætning for etablering og udvikling afindustriparken.”

Mange hilsner fra

David Munk-Bogballe, Morten Lund, Jonas Laursen, Birthe Harritz og Nancy Knudsen